FOR STØRRE TEKST HOLD Ctrl NEDE OG DREJ PÅ MUSENS HJUL
REDEGØRELSE vedrørende:
AGF MOTIONS ARRANGEMENTER – AMA / AARHUS MOTION m.m.
AGF Motion(s) Arrangementer/Aarhus Motion (i det følgende AM) påbegyndte
dets aktiviteter for mere end 30 år siden, da atletikafdelingens bestyrelse besluttede at arrangere motionsløb, med det primære formål at skaffe indtægter til driften af atletikafdelingen, ikke mindst inspireret af Marselisløbet.
Et gennemgående og ekstremt succesfuldt arrangement: NHL-Stafetten blev således i 2012 gennemført for 30. gang, hvor det er vokset til et totalt udsolgt tredages arrangement med 45.000 deltagere. ”Danmarks
næststørste motionsløbsarrangement” jf. AMs hjemmeside. Gennem årene er der så yderligere kommet en række andre motionsarrangementer til og AM har udviklet sig til en multimillion-forretning.
Der har i forløbet været anvendt forskellige benævnelser, bl.a. AGF ATLETIK OG MOTIONs STØTTEFORENING, men i en årrække har AGF MOTION ARRANGEMENTER – AMA været anført som arrangør.
I daglig tale, specielt i AGFs hovedbestyrelses regi, er den generelt blevet benævnt som ”Støtteforeningen”.
De faktiske forhold er imidlertid, at AM aldrig er blevet etableret som en selvstændig
forening.
Der har aldrig været afholdt nogen lovlig stiftende generalforsamling, og der er aldrig på lovlig vis blevet vedtaget nogen vedtægter for AM. I stedet har nogle få personer fra atletikafdelingens
bestyrelse enerådigt stået for AM, og etableret en ”hemmelig” kasse som aktiviteterne er kørt over, og den millionomsætning som AM har genereret er aldrig fremgået af de officielle regnskaber, hverken atletikafdelingens
eller hovedforeningen AGFs.
Hvad værre er, der er aldrig foretaget nogen egentlig revision af AMs regnskaber, som det bl.a. fremgår af en mail af 09.06.2012 fra Erik Hall, som er én af to mangeårige
interne revisorer i hovedforeningen. Dette strider naturligvis mod al god regnskabs- og revisionsskik, og hvad der er mindst lige så slemt, det strider selvsagt også mod de foreningsdemokratiske regler og mod foreningens egne vedtægter. I
den forbindelse skal det nævnes, at enhver form for ekstern revision af AGFs regnskaber blev afskaffet for adskillige år siden.
AM har således i en årrække kunnet operere helt i dølgsmål
efter nogle få personers forgodtbefindende, og uden at AMs millionomsætning er fremgået af AGFs regnskab, som altså gennem mere end 30 år ikke har været retvisende. Konsekvenserne heraf er vel nærmest uoverskuelige.
AGF er som bekendt en idrætsforening, med hvad dette måtte indebære af økonomiske fordele såsom skattefrihed og momsfritagelse, samtidig med at foreningen modtager en række kommunale og andre offentlige tilskud (jf. nedenstående).
Dertil kommer, at det er blevet klart, at der i det hele taget ikke har været vandtætte skotter mellem atletikkens og AMs kasser, således at beløb der var øremærket til atletikafdelingen
i stedet havnede i AMs kasse, og man har på den måde frit kunnet jonglere med midlerne i de to kasser – ud og ind af AGFs og AMs regnskaber.
Så myndighederne og offentligheden samt
foreningens medlemmer, er på det groveste blevet ført bag lyset i årevis, hvor afdelingsbestyrelsen og hovedbestyrelsen har aflagt et helt misvisende og bevidst fejlagtigt regnskab på den årlige generalforsamling.
Hvad dette besynderlige arrangement i øvrigt har betydet i relation til AMs aktiviteter og forpligtelser, kan man kun gætte om. Hvordan ser det ud med eventuel indeholdt skat i fbm. de lønninger og honorarer
mv. man har udbetalt, og hvorledes med afregning af moms?
Der har tilsyneladende været adgang til et rent tag-selv-bord med en pengekasse uden nogen form for reel, uvildig kontrol.
Hvordan kan det så være, at en ellers ærværdig og hæderkronet forening har villet medvirke til disse misliebige forhold. Ja, noget af svaret skal nok findes i det forhold, at AM gennem årene har ydet væsentlige
tilskud til atletikafdelingen således, at den har kunnet fungere med høj aktivitet og på et højt niveau, uden at komme ud med et underskud på årsregnskabet til glæde for atletikbestyrelsen, men naturligvis også
til glæde for hovedbestyrelsen, som i hvert fald ikke behøvede at bekymre sig om økonomiske problemer i fbm. atletikafdelingen, ja, ”Støtteforeningen” har endog ydet lån til hovedforeningen.
Bl.a. af ovennævnte grunde var der i årevis ingen der satte spørgsmålstegn ved hele dette system, og det var derfor betegnende nok også først, da AM begyndte at blive påholdende og
selektiv over for nogle af atletikafdelingens aktiviteter, at der var nogle der begyndte at komme med generende spørgsmål. Det skete første gang på en generalforsamling i atletikafdelingen i 1995, hvor flere medlemmer krævede
indsigt i AMs økonomiske forhold. Dette blev kategorisk afvist, sådan som det reelt også er blevet afvist i alle de følgende år, både af afdelingsbestyrelsen og hovedbestyrelsen.
Efterhånden
gav de fleste kritikere op overfor de bortforklaringer og afvisninger, de blev mødt med, men der var to mangeårige medlemmer, der nægtede at give op, og de rejste gang på gang spørgsmålet på afdelings- og hovedgeneralforsamlinger
samt i skriftlige henvendelser til de to bestyrelser, uden nogensinde at kunne få de relevante informationer, eller i det hele taget rimelige besvarelser, og den besynderlige og helt uhørte lukkethed omkring foreningens regnskab fortsatte.
Som tiden gik, blev fronterne uvægerligt trukket op, og foreningen viste hvor langt den var villig til at gå for at dække over hemmelighederne. Således modtog en søn til et af de nævnte
to medlemmer på et tidspunkt et trusselsbrev fra formanden for atletikafdelingen. Sønnen måtte trække atletikformanden i byretten for at få ham til at indrømme, at trusselsbrevet indeholdt påstande uden hold i virkeligheden,
hvorefter den forulempede accepterede et forlig i sagen ud fra et imødekommende hensyn til den mangeårige atletikformand og tidligere sportskammerat.
Som et sidste fortvivlet forsøg på
at lukke munden på de to kritikere valgte hovedbestyrelsen i 2005 at ekskludere dem af foreningen, som de første og hidtil eneste i foreningens mere end 125-årige historie. Dette fik dem imidlertid ikke til at give op, tværtimod ansporede
det dem yderligere, og eksklusionssagen blev trukket hele vejen gennem det idrætslige retssystem – se: http://www.123hjemmeside.dk/Facius/7031478
-og derefter også i byretten.
Med en 3-2 kendelse i Danmarks Idræts-Forbunds appeludvalg, var de to medlemmer tæt på at vinde sagen, men derudover blev det i hele forløbet
kun alt for tydeligt, at to ældre, menige foreningsmedlemmer der gik op imod en af landets mest kendte og populære foreninger, på forhånd var udstyret med et alt for stort handicap i forhold til denne ikoniske organisation og dens prominente
bestyrelsesmedlemmer samt, ikke mindst, dens fine – og hundedyre - advokater.
Til gengæld er det til dato fuldstændig uforståeligt, hvorfor den samme forening, og de samme bestyrelsesmedlemmer,
igennem ca. 20 år har kæmpet en så intens og bitter kamp for at hemmeligholde forholdene, og som det fremgår, har været parat til at gøre næsten hvad som helst for at sikre dette, og man må spørge sig
selv, hvad det er, som har drevet dem til dette vanvid. Hvorfor har det været så helt utroligt magtpåliggende for dem at undgå at foreningens medlemmer – og offentligheden – fik kendskab til forholdene i AM og AGF.
Der hviler et meget tungt ansvar på alle tidligere og nuværende medlemmer af AGFs hovedbestyrelse, som i alle disse år har bakket op om dette, aktivt eller passivt.
Under
hele dette forløb skete der en række ændringer i AM. Da sagen begyndte at køre mellem de to medlemmer og foreningen, valgte den enevældige hovedmand bag AM, Kjell Magne Skintveit at trække sig fra organisationen, og der
blev i november 2007 afholdt en større afskedsreception på Nrgi Arena, og nogle gav udtryk for den opfattelse, at han nok ville væk og flytte tilbage til sit hjemland, Norge.
Da eksklusionssagen
i tiden derefter så ud til at gå AGFs vej, vendte han imidlertid i al stilhed tilbage til AMs ”bestyrelse” som menigt medlem, men var snart efter tilbage som den rent faktiske leder, dog udadtil tilbagetrukket bag en arrangementschef
eller ”formand”. AM fik fastansatte medarbejdere og i en periode en fornem og dyr kontoradresse i Nrgi Arena.
AM har i en årrække figureret som en (selvstændig) idrætsforening
og godkendt som en sådan af Danmarks Idræts-Forbund (DIF) og Dansk Atletik Forbund (DAF), med de fordele og privilegier som dette måtte indebære i forhold til regnskab, skat og moms etc. Hvor længe det har stået
på må man søge oplyst hos DIF/DAF, og hvordan det har kunnet lade sig gøre står hen i det uvisse, eftersom AM aldrig har opfyldt de krav der stilles til en sådan forening, hvilket DIF allerede tidligere er blevet gjort
opmærksom på.
I en mail af 14.05.2012 kom der så pludselig meddelelse om netop dette, at DIF og DAF ikke kunne godkende foreningsvedtægterne for AM, og at de følgelig aldrig har opfyldt
kravene til godkendelse. Det har efterfølgende været forsøgt, som part i sagen, at få en kopi af ”vedtægterne” fra DIF, men dette er blevet totalt afvist. I den organisation har man også et anstrengt forhold
til rimelig forretningsgang, åbenhed og reel information.
Følgelig er CVR-registreringen som forening og idrætsklub ikke korrekt. Af en mail af 22.05.2012 fra Aarhus Kommune fremgår det desuden,
at AM heller ikke er godkendt som en folkeoplysende forening, og på ForeningsPortalen må man også søge forgæves efter AM.
Det står således fast, at AM aldrig har eksisteret
som en selvstændig forening.
Forløbet omkring Aarhus Motion omfatter derfor to vidt forskellige forhold. Det ene som en ”hemmelig”, men i øvrigt integreret del af AGF, sådan
som det er beskrevet ovenstående, og den anden som en privat og personlig virksomhed, alene ejet og styret af Kjell Magne Skintveit.
På AGFs hovedgeneralforsamling 30.04.2012 oplyste hovedformanden Erik
Meiniche Schmidt at pengestrømmen fra AM til AGF var ophørt tilbage i august 2011, hvilket havde bevirket, at atletikafdelingen kom ud af 2011 med et underskud på 242.550 kroner. De – som sædvanligt - meget få menige medlemmer
der var til stede på generalforsamlingen fik ikke oplyst nærmere om baggrunden for denne meget markante ændring, ligesom formanden heller ikke var i stand til at sige noget om, hvilke tanker man i den anledning havde gjort sig i hovedbestyrelsen,
eller hvilke tiltag det evt. ville foranledige.
Af et referat af atletikafdelingens ordinære generalforsamling 20.03.2012, hvor både Jørgen Vangsgaard fra hovedbestyrelsen og Kjell Magne Skintveit
var til stede fremgår det, at problematikken blev drøftet og ”der blev spurgt ind til, hvad der forhindrer at en aftale indgås”. Noget svar på dette kom der åbenbart ikke, og der blev så fremsat forslag med
henblik på, ”hvorvidt sagen skal løses ved retslige skridt”. ”Jørgen Vangsgaard understregede, at han håber på en mindelig løsning”.
Denne –
åbenbart for de fleste – helt uventede udvikling affødte efterfølgende en del negativ, journalistisk omtale af AM i den lokale presse, med efterfølgende problemer for AM mht. at hverve hjælpere mv. til dets arrangementer.
Presset herfra har givet medvirket til, at det efter nogen tid fremgik, ligeledes i dagspressen, at der nu var indgået en aftale mellem AGF og AM om en ikke nærmere oplyst form for økonomisk støtte, i en heller ikke nærmere
oplyst fremtid.
Forud for dette havde Hovedbestyrelsen ellers gennem længere tid hævdet, at der forelå en ”samarbejdsaftale” med AM, og brugt dette som et efterhånden meget slidt
mantra til at afvise forespørgsler til sagen.
Af en afskrift fra 2007 af forsiden på AMs hjemmeside kan man se den påstand, at AM ”blev oprettet som en selvstændig forening med egne
vedtægter i 1996”. Som det er påvist ovenstående, er dette ikke i overensstemmelse med de faktiske forhold. Som følge af alt hemmelighedskræmmeriet omkring AGF og AM er det imidlertid ikke muligt at sige nøjagtigt,
hvornår skiftet fra det ene til det andet er sket, eller hvordan det har været muligt for Skintveit således at overtage AGFs absolut største enkelte indtægtskilde.
Det forhold at bidragene
til AGF uden videre kunne stoppes af AM i august 2011, beviser også klart, at AGF ikke har haft styr på nogen reelle juridiske eller vedtægstmæssige krav på AM, og det store spørgsmål, juridisk og skattemæssigt
mv. er derfor, hvornår AM er gået fra at være en del af AGF og til at være et personligt firma. Det ændrer imidlertid ikke ved det forhold, at AGF i alle årene, indtil pengestrømmen stoppede, har betragtet AM som
en del af AGF, men bevidst har holdt AMs regnskabstal ude af AGFs regnskab, gemt væk i en hemmelig paralleløkonomi, og kun direkte tilskud fra AM til atletikafdelingen er fremgået af dennes regnskab.
Om
der ligger noget kriminelt i, at en privatperson har kunnet franarre AGF, det der notorisk er etableret af AGF, og som i mange år fremstod som AGFs motionsarrangementer, og som langt hen ad vejen nød godt af navnet AGF og foreningsbaggrunden,
står indtil videre hen i det uvisse, men – kriminelt eller ej – så må man kunne betegne det som den fuldendte ”forbrydelse”, eftersom det åbenbart er sket uden nogen form for sværdslag fra AGFs side, at
et privat foretagende har overtaget AGFs guldgås. Det er til gengæld krystalklart, at AGFs hovedbestyrelse har ageret så totalt tåbeligt og udueligt i forhold til hele denne sag, at det i sig selv burde være kriminelt, og i hvert
fald må være ansvarspådragende.
Med de mange forespørgsler og advarsler der er blevet fremført på generalforsamlingerne i en årrække, og som er blevet suppleret af
et ikke mindre antal skriftlige henvendelser, er der ingen bestyrelsesmedlemmer, der kan påkalde sig uvidenhed, og med ovennævnte massive underskud i 2011, er det jo helt tydeligt, at der er stukket et sugerør ned i AGFs kasse.
Det er disse forhold, som de to medlemmer hele tiden har forsøgt at få nærmere oplysning om, og denne udvikling, med den totale løsrivelse fra AGF, som de gentagne gange har advaret mod, og det er
det reelle og eneste grundlag for, at AGFs hovedbestyrelse ekskluderede de to medlemmer af foreningen i håb om at lukke munden på dem.
For så tydeligt som muligt at illustrere problematikken omkring
de meget store beløb som AM har indtjent gennem årene, ligger det lige for, at sammenligne med en tilsvarende arrangør af motionsløb: ODENSE GYMNASTIKFORENING (OGF), som står for ”Eventyrløbet” og en række
andre motionsaktiviteter. På basis af indtægterne fra disse arrangementer, har det været muligt for OGF at opføre et nyt, stort og meget flot klubhus ved Odense Atletikstadion, med mødelokaler, omklædningsrum, kantine,
vægtlokaler og spinningrum m.m.
Se billeder på: http://www.123hjemmeside.dk/Facius/7031484
Tilsvarende udbytte af motionsaktiviteterne kan man se hos en anden stor operatør på motionsløbsmarkedet, SPARTA, København, som har opført nyt klubhus ved Østerbro Stadion og overtaget
en tidligere tennishal, som man har indrettet til en moderne atletiktræningshal.
Se billeder på: http://www.123hjemmeside.dk/Facius/7031485
Over for dette står AGF, som under hovedformand Erik Meiniche Schmidt, gennem de seneste mange år i den grad har ladet AGFs klubhus forfalde, men hvor AGF for nogle måneder siden fik bevilget 5,5 mill. kroner
fra den private ”Herman D. Salling Fond”, og senest yderligere 500.000 skattekroner fra Aarhus Kommune, med henblik på endelig at få rettet lidt op på forsømmelserne.
Se: http://www.123hjemmeside.dk/Facius/7031486
For et par år siden tilbød Aarhus Kommune at AGF atletik og Aarhus 1900 Atletik kunne overtage driften,
og dermed råderetten over en af landets bedste atletiktræningshaller, MARSELISBORGHALLEN. AGF måtte takke nej som følge af pengemangel – SOM FØLGE AF PENGEMANGEL!?
Aarhus 1900
overtog derfor alene hallen, og AGF må så forsøge at leje sig ind hos konkurrenten i konkurrence med andre brugere, og går samtidig glip af de indtægter, som udlejning af hallen genererer.
Der
er unægtelig en kolossal og meget tankevækkende forskel på, hvordan tingene har udviklet sig for disse tre foreninger - og absolut sammenlignelige motionsløbsarrangører - og man må i sit stille sind gøre sig nogle
tanker om, hvordan det kan være, at OGF og SPARTA kan råde over betydelige midler til at investere så massivt i fremtiden, mens det er totalt ukendt, hvor de tilsvarende midler er endt henne hos AGF, som nu i stedet er nødt til at
forlade sig på en privat fond og skatteborgernes penge.
HVAD ER DER BLEVET AF OVERSKUDDET FRA MERE END 30 ÅRS
MOTIONSARRANGEMENTER PÅ HØJESTE PLAN ?!
Hele dette absurde forløb blev udstillet i al sin pinlighed i nogle avisindlæg, som kan ses her:
http://www.123hjemmeside.dk/Facius/7031483
Med AMs exit fra AGF, og de øvrige forhold
som er beskrevet ovenfor, foreligger der nu de endegyldige beviser for:
- At de to ekskluderede medlemmer hele tiden har haft
ret i deres betænkeligheder, mht. hvad der foregik omkring AGF og AARHUS MOTION og at der derfor har været alle mulige gode grunde til vedholdende at stille spørgsmål om dette, og afprøve alle muligheder for at komme til bunds
i forholdene.
- At deres gentagne advarsler om at AM ville trække arrangementerne
og pengene ud af AGF har vist sig at være korrekte og 100% velbegrundede.
KONKLUSION
Som bisidder for de to ekskluderede medlemmer gennem hele dette forløb, har det været min første prioritet at fastslå, at det grundlag, hvorpå de er blevet ekskluderet, er uden hold i virkeligheden, og
som sådan baseret på nogle yderst tvivlsomme forhold og ikke mindre tvivlsomme motiver. Dette er hermed gjort.
Allerede 2 af de 5 dommere i DIFs Appeludvalg indså tydeligt
dette, sådan som det også er udtrykt krystalklart i deres kendelse.
Se: http://www.123hjemmeside.dk/Facius/7031479
Hvad angår de øvrige dommere i DIFs og DAFs Appeludvalg samt dommeren i Byretten i Aarhus, kan man kun beklage, at de pågældende nok fungerer med bind for øjnene, men åbenbart
desværre uden fru Justitias øvrige dyder.
Det har naturligvis været overvejet at lade politiet se nærmere på de økonomiske forhold omkring AGF og AM, men som mangeårige,
trofaste medlemmer af AGF er man hidtil veget tilbage for dette.
Til gengæld er jeg orienteret om, at SKAT har modtaget i hvert fald to anmeldelser vedrørende Aarhus Motion og dermed implicit også
AGF.
Danmark er et højt besunget retssamfund, og der bør ikke herske tvivl om, at et justitsmord, som det der er begået i denne sag, med eksklusionen af de to mangeårige AGF-medlemmer, det
skal der hurtigst muligt rettes op på, og kompenseres for, hos alle de involverede instanser, ligesom disse naturligvis må tage de nødvendige konsekvenser af deres medvirken til justitsmordet. Det kan kun gå for langsomt.
Georg Facius
Medlem af AGF i mere end 50 år
Tidligere formand for AGFs atletikafdeling
August 2013